Uddrag af ordensregler for Tange Sø / 20. 11. 2006 (gamle)
Tange Sø er privat område. Søen og Søbredden i 5 meters bredde tilhører Andelsselskabet Gudenåcentralen.
Hvor særlig aftale ikke er truffet med Andelsselskabet Gudenåcentralen, er al færdsel, jagt, fiskeri og ophold på søen forbudt. Dog er fartøjer, der besejler Gudenåen berettiget til i forbindelse hermed at passere søen uden at gøre ophold på denne.
Tilladelse til sejlads og fiskeri på søen skal indhentes hos Andelsselskabet Gudenåcentralen eller hos følgende, der er særlig bemyndiget til udstedelse af dagkort til fiskeri på Søen: BSF og Statoil Ans.
Ved al sejlads og ophold på søen, skal nedennævnte regler iagttages:
Søen må kun befærdes af fartøjer med ringe maskinkraft, maximalt 10 knob (ca. 18 kilometer) i timen. Højeste tilladte hastighed under færdsel på søen er 5 knob (ca 9 km) i timen.
Adgang til søen fra offentlige veje og fra jernbanen er forbudt.
Uvedkommende landgang langs søen er forbudt.
Ved færdsel på søen må ikke anvendes fartøjer af specielle konstruktioner eller fartøjer, der ved støj eller på anden måde frembyder ulempe.
Erhvervsmæssigt fiskeri er forbudt. Personer, der i henhold til dagkort driver fiskeri på søen, skal efterleve de herom fastsatte regler.
Der må ikke på søen drives vandskisport, afholdes konkurrencer eller opvisninger, bortset fra fiskekonkurrencer arrangeret af dertil bemyndigede.
Personer, der færdes på eller ved søen, skal i det hele udvise sømmelig og hensynsfuld optræden og afholde sig fra al støjende eller generende adfærd.
Det er således forbudt at anvende grammofon, radioapparat, musikinstrument eller anden lyd gengivere, medmindre anvendelsen overhovedet ikke kan give anledning til ulempe for andre.
Det er forbudt at medtage hunde, skydevåben samt forulempe eller forurolige dyr og fugle.
Reder, æg og unger må ikke skades eller fjernes. Reservater skal respekteres.
Siv og rør må ikke befærdes eller skades, plukning af åkander og andre planter er forbudt.
Hen kastning af affald må ikke finde sted.
Gudenåcentralens funktionærer og fiskerikontrollen er berettiget til at påtale overtrædelser af nærværende bestemmelser, og disses pålæg skal straks efterkommes. Undladelse heraf kan medføre bortvisning fra søen.